pence

Kurdisk

Etymologi

Afledt af penc.

Beslægtet med persisk پنجاه (panjâh).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /pɜnˈd͡ʒɜ/

Talord

pence (پنجه) hankøn

1. (mængdetal) halvtreds

   pansed u pencî u penc

   fem hundrede femoghalvtreds

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Pengiah” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 17
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “پنجهی pyndjehi” / “پنجی pyndji” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 82
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “پِێنْجِهْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 60