nytte

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk nyt.

Udtale

• IPA: (hjælp) [ˈnødə]

Substantiv

nytte fælleskøn

1. fordelagtig og gavnlig virkning for nogen eller noget

Bøjning

Bøjning af nytte

	Ental
	ubestemt	bestemt
ugenitiv	nytte	nytten
genitiv	nyttes	nyttens

Etymologi

Fra oldnordisk nytja

Verbum

nytte

1. at være til fordel eller gavn for nogen eller noget (at have en gavnlig virkning eller effekt)

Bøjning

Imperativ nyt

Infinitiv nytte

Præsens nytter

Præteritum nyttede

Perfektum har nyttet

Beslægtede ord og fraser

• benytte, udnytte

Kilder

• "nytte" i Den Danske Ordbog