munding

Dansk

Etymologi

mund +‎ -ing

Substantiv

munding fælleskøn

1. sted, hvor noget udmunder, fx enden på en flod eller et rør

Bøjning

Ental ubestemt en munding

Ental bestemt mundingen

Flertal ubestemt mundinger

Flertal bestemt mundingerne

Beslægtede ord og fraser

• flodmunding
• geværmunding
• kanonmunding
• pistolmunding
• udmunding

Oversættelser

Nederlandsk: monding (nl)

Tysk: Mündung (de)

Kilder

• "munding" i Den Danske Ordbog