momentum

Dansk

Substantiv

momentum intetkøn

1. bevægelseskraft.
2. fremdrift, succes.

Etymologi

Fra engelsk momentum 'fremdrift' (både fysisk og i overført betydning), oprindeligt fra latin movimentum 'bevægelse'. Udbredt fra 1991. Tidligere brugt med samme betydninger som moment.

Bøjning

Ental ubestemt et momentum

Ental bestemt momentummet

Flertal ubestemt momentummer

Flertal bestemt momentummerne

Kilder

• "momentum" i Den Danske Ordbog
• “momentum” i Ordbog over det danske Sprog
• Nye ord i dansk

Oversættelser

Engelsk: momentum (en)