mehîn

Kurdisk

Etymologi

Afledt af hesp.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /mɜˈhiːn/

Substantiv

mehîn (مهین) hunkøn

1. hoppe

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Majìna” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 109
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “مهین mehin” / “ماهین mahin” / “ماین màin” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 410
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “مَهِیٖنیٖ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 246