landvinding
Dansk
Etymologi
Substantiv
landvinding fælleskøn
- øge mængden af frugtbar jord, fx ved inddæmning og tørlægning af havbund eller tilplantning af hede
Bøjning
|
Ental ubestemt en landvinding |
Ental bestemt landvindingen |
Flertal ubestemt landvindinger |
Flertal bestemt landvindingerne |