ladeplads
Dansk
Etymologi
Substantiv
ladeplads intetkøn
- En udskibningshavn eller udhavn, anløbsplads for mindre fragtskibe eller landkøretøjer samt oplagringsplads til fortrinsvist landbrugsprodukter.
- mindre by der tjener som ladeplads for en købstad inde i landet, til eksempel Fakse Ladeplads.
Bøjning
Bøjning af „ladeplads“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | ladeplads | ladepladsen | ladepladser | ladepladserne |
| genitiv | ladeplads' | ladepladsens | ladepladsers | ladepladsernes |
Oversættelser
|
|
|