kunnen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Nederlandsk

Udtale

Verbum

kunnen

  1. (modalverbum) at kunne
  2. (i stand sin) at kunne
  3. (mulig sin) at kunne

Bøjning

Lang tillægsform kunnend
Førnutid hebben gekund
Bydemåde kan
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid kan kunt/kan kan kunnen
Datid kon kon kon konden

Kilder

  • kunnen“ i vanDale woordenboek