kirmanc

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *kerdûkoy.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /kɘɾˈmʌːnd͡ʒ/

Substantiv

kirmanc (كرمانج) hankøn/hunkøn

1. (etnicitet) kurder

   ereb u ecem u kirmanc u romî

   arabere, persere, kurdere og tyrkere

Beslægtede ord og fraser

• kirmancî
• Kurdistan

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Kurmáng̈” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 125
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “كرد kourd” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 329
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “كِرْمٰانْج” / “كُرْدْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 210 / s. 211