kemançe

Kurdisk

Etymologi

• kevan + -çe

Udtale

• (Bohtan) IPA: /kɜmʌːnˈt͡ʃʰɜ/

Substantiv

kemançe (كمانچه) hunkøn

1. violin

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “كمانچه” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 342