kavil
Kurdisk
Etymologi
Udtale
Substantiv
kavil (كاڤل) hankøn
Kilder
- Garzoni, Maurizio (1787), “karabía, karàb” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 237
- Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “كاڤل kawil” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 323
- Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “كٰاڤِلْ” / “خِرٰابَه” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 96 / s. 204