karik
Kurdisk
Etymologi
Udtale
Substantiv
karik (كارك) hunkøn
Kilder
- Garzoni, Maurizio (1787), “Karek” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 107
- Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “كار kar” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 321
- Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “كٰارِكْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 203