kaninunge

Dansk

Etymologi

kanin +‎ unge

Substantiv

kaninunge

1. en ung kanin

Bøjning

    Bøjning af „kaninunge“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	kaninunge	kaninungeen	kaninungeer	kaninungeerne
genitiv	kaninunges	kaninungeens	kaninungeers	kaninungeernes

Oversættelser

    en ung kanin

Engelsk: kitten (en), kit (en), bunny (en) Fransk: lapereau (fr) hankøn Spansk: conejito (es) hankøn, gazapo (es) hankøn

Svensk: kaninunge (sv) Tysk: Kaninchenjunges (de) intetkøn

Kilder

• "kaninunge" i Den Danske Ordbog