kampanil
Svensk
Substantiv
kampanil} fælleskøn
- en kampanile
Bøjning
| Bøjning af kampanil | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | kampanil | kampanilen | kampaniler | kampanilerna |
| Genitiv | kampanils | kampanilens | kampanilers | kampanilernas |