holdning

Dansk

Etymologi

efter tysk Haltung

Udtale

• IPA: (hjælp) [ˈhʌlneŋ].

Substantiv

holdning fælleskøn

1. personlig opfattelse eller vurdering af en bestemt sag eller sammenhæng

Bøjning

    Bøjning af „holdning“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	holdning	holdningen	holdninger	holdningerne
genitiv	holdnings	holdningens	holdningers	holdningernes

Synonymer

mening

Afledte termer

holdningsbearbejdning holdningsmæssig holdningsdannelse

grundholdning livsholdning holdningsskred

Oversættelser

Engelsk: opinion (en), stance (en) Fransk: attitude (fr) hunkøn Tysk: Haltung (de) hunkøn, Meinung (de) hunkøn Svensk: hållning (sv) fælleskøn

Kilder

• "holdning" i Den Danske Ordbog