heîv

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *herme.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /hɜˈiːv/

Substantiv

heîv (هئیڤ) hunkøn

1. måne

   roj u heîv

   sol og måne

Antonymer

• roj

Beslægtede ord og fraser

• heyveron

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Aìf” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 179
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “هیڤ hiw” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 457
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “هِیٖڤْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 262