hesan

Kurdisk

Etymologi

Afledt af tîj.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /hɜˈsʌːn/

Substantiv

hesan (هسان) hankøn

1. hvæssesten, slibesten

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “هسان hesan” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 443
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “هَسٰان” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 257