hesûn

Kurdisk

Etymologi

Afledt af tîj.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /hɜˈsuːn/

Verbum

hesûn (هسون) (rod -hesû-)

1. hvæsse, skærpe; slibe; spidse; gnide

   kêrik hesûn

   at hvæsse en kniv

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “سوین souin” / “هسون hesoun” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 248 / s. 444
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “سُوتِنْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 143