hallig

Dansk

Substantiv

hallig fælleskøn

1. lav vadehavsø, som ikke er beskyttet af diger, og som kan oversvømmes ved højvande

Bøjning

Ental ubestemt en hallig

Ental bestemt halligen

Flertal ubestemt halliger

Flertal bestemt halligerne

Oversættelser

• Tysk: Hallig ^(de)

Kilder

• “hallig” i Meyers Fremmedordbog