gundî

Kurdisk

Etymologi

• gund + -î

Udtale

• (Bohtan) IPA: /gʷɘnˈdiː/

Substantiv

gundî (ڭندی) hankøn/hunkøn

1. landsbyboer

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “ڭندی goundi” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 366