grænsegænger

Dansk

Etymologi

grænse +‎ -gænger

Substantiv

grænsegænger fælleskøn

1. person der arbejder i et andet land end der hvor han bor

Bøjning

Ental ubestemt en grænsegænger

Ental bestemt grænsegængeren

Flertal ubestemt grænsegængere

Flertal bestemt grænsegængerne

Kilder

• "grænsegænger" i Den Danske Ordbog