gû

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med persisk گه (goh).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /guː/

Substantiv

gû (ڭو) hankøn

1. lort

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Ghú” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 185
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “ڭو gou” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 367
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “ڭُو” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 223