foragt

Fra Wiktionary

Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk voracht.

Substantiv

foragt fælleskøn

mangel på agtelse

Bøjning

foragt fælleskøn (bestemt form foragten, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

Engelsk: contempt ^(en)
Latin: contemptus ^(la)

Nederlandsk: verachting ^(nl), minachting ^(nl)
Skotsk gælisk: tàir ^(gd), dìmeas ^(gd)
Svensk: förakt ^(sv)

Kilder

"foragt" i Den Danske Ordbog

Hentet fra "https://da.wiktionary.org/w/index.php?title=foragt&oldid=265594"