fjandi

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Islandsk

Etymologi

Fra oldnordisk fjándi, fra urgermansk *fijandz. Sammenlign norsk og svensk fiende, dansk fjende, engelsk fiend, hollandsk vijand og tysk Feind.

Udtale

Substantiv

fjandi hankøn (genitiv singularis fjanda, nominativ pluralis fjendur eller fjandar)

  1. (forældet eller poetisk) modstander
  2. djævel, fanden, dæmon, fjende
  3. et udtryk for en person(eller ting), som man væmmes ved eller afskyr
Eksempler på brug
  • hver fandinn! (hvad fanden!)
  • af hvernu í fjandanum (hvorfor fanden)
  • hvar í fjandanum (hvor fanden)
  • hvenær í fjandanum (hvornår fanden)
  • hvernig í fjandanum (hvordan fanden)
  • hvað i fjandanum (hvad fanden)