Spring til indhold

fakkel

Fra Wiktionary

Dansk

Fakkelbærere ved et optog.

Etymologi

Fra tysk Fackel.

Udtale

Substantiv

fakkel fælleskøn

  1. En pind med ild i den ene ende.

Bøjning

Ental ubestemt
en fakkel
Ental bestemt
faklen
Flertal ubestemt
fakler
Flertal bestemt
faklerne

Oversættelser

Kilder

    Nederlandsk

    Udtale

    Substantiv

    fakkel

    1. fakkel

    Bøjning

    Best. Ental
    de fakkel
    Ental diminutiv
    fakkeltje
    Flertal
    fakkels
    Flertal diminutiv
    fakkeltjes

    Kilder

      • fakkel“ i vanDale woordenboek