fakkel

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Fakkelbærere ved et optog.

Etymologi

Fra tysk Fackel.

Udtale

  • IPA/ˈfɑgəl/

Substantiv

fakkel fælleskøn

  1. En pind med ild i den ene ende.

Bøjning

Ental ubestemt
en fakkel
Ental bestemt
faklen
Flertal ubestemt
fakler
Flertal bestemt
faklerne

Oversættelser

Kilder


Nederlandsk

Udtale

Substantiv

fakkel

  1. fakkel

Bøjning

Best. Ental
de fakkel
Ental diminutiv
fakkeltje
Flertal
fakkels
Flertal diminutiv
fakkeltjes

Kilder

  • fakkel“ i vanDale woordenboek