fakkel

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Fakkelbærere ved et optog.

Etymologi

Fra tysk Fackel.

Udtale

  • IPA/ˈfɑgəl/

Substantiv

fakkel c

  1. En pind med ild i den ene ende.

Bøjning

Ental ubestemt
en fakkel
Ental bestemt
faklen
Flertal ubestemt
fakler
Flertal bestemt
faklerne

Oversættelser

Kilder


Nederlandsk

Udtale

  • (fil)
  • IPA/fɑkəl/

Substantiv

fakkel

  1. fakkel

Bøjning

Best. Ental
de fakkel
Ental diminutiv
fakkeltje
Flertal
fakkels
Flertal diminutiv
fakkeltjes

Kilder

  • fakkel“ i vanDale woordenboek