erdê

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *têken.

Beslægtet med dansk jord.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /ʕɜɾˈdeː/

Substantiv

erdê (عردی) hunkøn

1. (verdens underlag) jord, gulv

   li erd u asimanan

   i himlen og på jorden

   erdê Xudê

   Guds jord

   li erdê rûniştin

   at sætte sig på gulvet

   erdê şuştin

   at vaske gulv

Antonymer

• asiman

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Ard” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 263
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “ارض ard” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 5
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “(عَرْدِێ)” / “عَرْدْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 171