erdê

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk 𒋼𒂊𒃷 (têgen).

Beslægtet med dansk jord.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /ʕɜɾˈdeː/

Substantiv

عردی erdê hunkøn

1. (verdens underlag) jord, gulv

   لعرد و آسمانان

   li erd û asimanan

   i himlen og på jorden

   عردی خدی

   erdê Xudê

   Guds jord

   لعردی رونشتن

   li erdê rûniştin

   at sætte sig på gulvet

   عردی ششتن

   erdê şuştin

   at vaske gulv

Antonymer

• asiman

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Ard”, i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Sacra Congregazione di Propaganda Fide
• Jaba, Auguste; Justi, Ferdinand (1879), “ارض ard”, i Dictionnaire kurde-français, Sankt Petersborg: Académie impériale des sciences
• یوسف ضیاء الدین پاشا الخالدی (1892), “عَرْدْ (عَرْدِێ)”, i الهدیة الحمیدیة فی اللغة الكردیة, Istanbul: شركت مرتبیه مطبعه‌سی