eker

Svensk

Substantiv

eker fælleskøn

1. en eger, en ege (mellem nav og fælg)

Bøjning

Bøjning af eker	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	eker	ekern	ekrar	ekrarna
Genitiv	ekers	ekerns	ekrars	ekrarnas

Beslægtede ord og fraser

• ekerskydd

Kilder

• eker i Svenska Akademiens ordbok