dikandar

Kurdisk

Etymologi

• dikan + -dar

Udtale

• (Bohtan) IPA: /dɘkʰʌːnˈdʌːɾ/

Substantiv

dikandar (دكاندار) hankøn/hunkøn

1. butiksindehaver, forretningsindehaver, købmand

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “دكان دار doukan-dar” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 187
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “دِكٰانْدٰارْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 110