dikan

Kurdisk

Etymologi

Fra arabisk دُكَّان (dukkān).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /dɘˈkʰʌːn/

Substantiv

dikan (دكان) hunkøn

1. butik, forretning

   dikan vekirin

   at åbne en butik

Beslægtede ord og fraser

• dikandar

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Dukán” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 180
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “دكان doukan” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 187
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “دِكٰانْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 110