dev

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med persisk دهان (dahân).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /dɜv/

Substantiv

dev (دڤ) hankøn

1. mund
2. munding, udmunding; åbning
3. æg, skær (skærende kant)

   devê kêrikê

   knivsæg

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Dév’” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 100
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “دڤ dew” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 186
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “دَڤْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 109