derewîn

Kurdisk

Etymologi

• derew + -în

Udtale

• (Bohtan) IPA: /dɜɾɜˈwiːn/

Adjektiv

derewîn (دروین)

1. løgnagtig

Substantiv

derewîn (دروین) hankøn/hunkøn

1. løgner, løgnagtig (person)

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Dravìn” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 185
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “دروین direvin” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 180
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “(دَرَوْكَرْ)” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 107