deng

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med sanskrit वाच् (vā́c), persisk آواز (âvâz), latin vōx.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /dɜŋg/

Substantiv

deng (دنڭ) hankøn

1. lyd, tone, klang, stemme, røst

   tiştek bi dengekî dijwar gohtin

   at sige noget med høj røst

   deng dan

   at give lyd

   deng vedan

   at give genklang

   dengê keftî

   hæs stemme

   dengê stûr

   dyb stemme

   dengê zirav

   lys stemme

   dengê nerm

   blød stemme

   dengê xweş

   smuk stemme

   dengê nepenî

   dump lyd

   dengê seyan

   hundelyde

   Dengê ewran tê.

   Det tordner.

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “دنك” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 190