breccie

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

Fra italiensk breccia (skærve, sten).

Substantiv

breccie fælleskøn

  1. en bjergart som består af kantede fragmenter af forskellige mineraler eller bjergarter i en matrix

Bøjning

Ental ubestemt
en breccie
Ental bestemt
breccien
Flertal ubestemt
breccier
Flertal bestemt
breccierne

Oversættelser

Kilder