breccie

Dansk

Etymologi

Fra italiensk breccia (“‘skærve, sten’”).

Substantiv

breccie fælleskøn

1. en bjergart som består af kantede fragmenter af forskellige mineraler eller bjergarter i en matrix

Bøjning

Ental ubestemt en breccie

Ental bestemt breccien

Flertal ubestemt breccier

Flertal bestemt breccierne

Oversættelser

• Engelsk: breccia  ^(en)

Kilder

• "breccie" i Den Danske Ordbog