blåbär

Svensk

Etymologi

blå (“blå”) +‎ bär (“bær”)

Udtale

• IPA:  /ˈbloːbær/

Substantiv

blåbär intetkøn

1. (frugt) blåbær
2. (plante) blåbær

Bøjning

Bøjning af blåbär	Ental		Flertal
Neuter	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	blåbär	blåbäret	blåbär	blåbären
Genitiv	blåbärs	blåbärets	blåbärs	blåbärens

Beslægtede ord og fraser

• blåbärssoppa
• blåbärssylt

Kilder

• „blåbär“ i Lexin