binî

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *kete.

Beslægtet med persisk بن‎ (bon), dansk bund.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /bɘˈniː/

Substantiv

binî (بنی) hankøn

1. bund

   li bin deryayê

   på bunden af havet

2. slut

Antonymer

• serî

Beslægtede ord og fraser

• binçeng