bevinden

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Nederlandsk

Udtale

Substantiv

bevinden

  1. Flertalsform af bevind.

Verbum

zich bevinden

  1. at befinde sig

Bøjning

Lang tillægsform bevindend
Førnutid hebben bevonden
Bydemåde befind(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid befind befindt befindt bevinden
Datid bevond bevond bevond bevonden

Kilder