polygon

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk πολύγωνον polygonon, fra πολύς polus ("mange") og γωνία gonia ("vinkel")

Substantiv

polygon fælleskøn

1. todimensional figur med tre eller flere sider, mangekant

Bøjning

    Bøjning af „polygon“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	polygon	polygonen	polygoner	polygonerne
genitiv	polygons	polygonens	polygoners	polygonernes