elf

Fra Wiktionary

Engelsk

Substantiv

elf (flertal elfs)

  1. nisse

Kilder

Nederlandsk

Udtale

Mængdetal på nederlandsk
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
20 21 30 40 50 60 70 80 90 100
103 104 106 109 1012 1015 1018 1021 1024 1027

Mængdetal

elf

  1. (mængdetal): elleve

Substantiv

elf

  1. alf

Bøjning

Best. Ental
de elf
Ental diminutiv
elfje
Flertal
elfen
Flertal diminutiv
elfjes

Kilder

  • elf“ i vanDale woordenboek


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk einlif.[1]

Udtale

Mængdetal

Mængdetal på tysk
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
20 21 30 40 50 60 70 80 90 100
103

elf

  1. elleve

Kilder

  1. elf“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache