lørdag

Dansk

Substantiv

lørdag fælleskøn

1. Den 6. dag i ugen. Den første dag i weekenden.

• Ugedag: lørdag
  • Forrige: fredag
  • Næste: søndag

Bøjning

Ental ubestemt en lørdag

Ental bestemt lørdagen

Flertal ubestemt lørdage

Flertal bestemt lørdagene

Etymologi

Ordet lørdag, ældre dansk løverdag, oldnordisk laugardagr er sammensat af laug "bad" og dagr "dag". Ugedagen betød altså oprindeligt "vaskedag".

Oversættelser

Afrikaans: Saterdag (af) Bulgarsk: събота (bg) Engelsk: Saturday (en) Estisk: laupäev (et) Finsk: lauantai (fi) Fransk: samedi  (fr) hankøn Færøsk: leygardagur (fo) Græsk: Σάββατο (el) Islandsk: laugardagur (is) Kinesisk: 星期六 (zh) (xīngqī liù) Makedonsk: сабота (mk) Luxembourgsk: Samschdeg (lb) Mongolsk: бямба (mn)

Nederlandsk: zaterdag (nl) Norsk bokmål: lørdag  (no) hankøn Nynorsk: laurdag  (nn) hankøn Polsk: sobota  (pl) Portugisisk: sábado (pt) Russisk: суббота (ru) Slovakisk: sobota  (sk) hunkøn Spansk: sábado (es) Svensk: lördag  (sv) fælleskøn Tjekkisk: sobota  (cs) hunkøn Tyrkisk: cumartesi (tr) Tysk: Samstag  (de) hankøn, Sonnabend  (de) hankøn Vestfrisisk: saterdei  (fy)

Kilder

• "lørdag" i Den Danske Ordbog