telefon

Dansk

En gammeldags telefon med drejeskive.

Substantiv

telefon fælleskøn

1. Et elektrisk apparat til overføring af samtaler over afstande.

Bøjning

Ental ubestemt en telefon

Ental bestemt telefonen

Flertal ubestemt telefoner

Flertal bestemt telefonerne

Beslægtede ord og fraser

mønttelefon ringe telefonabonnement telefonabonnent telefonaflytning telefonbesked telefonboks telefonbog telefonbruser telefoncentral telefonfis telfonforbindelse

telefonere telefonist telefonistinde telefonledning telefonnummer telefonpæl telefonstik telefonstorm telefonsvarer telefonsælger telefonvækning udenrigstelefoni

Etymologi

tele- +‎ -fon

Andet

Forkortes tlf.

Oversættelser

Arabisk: تلفون  (ar) Engelsk: telephone (en), phone (en) Finsk: puhelin (fi) Fransk: téléphone (fr) Græsk: τηλέφωνο (el) Kinesisk: 电话 (zh) (diànhuà) Nederlandsk: telefoon (nl)

Polsk: telefon (pl) Portugisisk: telefone  (pt) hankøn Russisk: телефон (ru) Spansk: teléfono  (es) hankøn Svensk: telefon  (sv) fælleskøn Tyrkisk: telefon  (tr) Tysk: Telefon  (de) intetkøn, Fernsprecher  (de) hankøn

Tyrkisk

Substantiv

telefon

1. telefon