Raucher

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

rauchen +‎ -er[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈraʊ̯xɐ/

Substantiv

Raucher hankøn

  1. ryger

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Raucher die Raucher
Genitiv des Rauchers der Raucher
Dativ dem Raucher den Rauchern
Akkusativ den Raucher die Raucher

Kilder

  1. Raucher“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache