bravur

Dansk

Substantiv

bravur fælleskøn (kun ental)

1. overlegen sikkerhed, virtuositet

Beslægtede ord og fraser

• bravurarie, bravurnummer, med bravur

Etymologi

Fra fransk bravoure ("mod"), fra italiensk bravura ("dygtighed")

Oversættelser

• Engelsk: bravura ^(en)

Norsk

Substantiv

bravur

1. dygtighed

Synonymer

• mot ("mod")