Anrede

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Substantivering af verbet anreden.[1]

Udtale

Substantiv

Anrede hunkøn

  1. et prædikat

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Anrede die Anreden
Genitiv der Anrede der Anreden
Dativ der Anrede den Anreden
Akkusativ die Anrede die Anreden

Kilder

  1. Anrede“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache