ειρήνη

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Græsk

Substantiv

ειρήνη hunkøn

  1. fred

Bøjning

Kasus Ental Flertal
Nominativ ειρήνη -
Genitiv ειρήνης -
Akkusativ ειρήνη -
Vokativ ειρήνη -


Antonymer