mêr

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med dansk mand.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /meːɾ/

Substantiv

mêr (میر) hankøn

1. mand

   şû kirin

   at gifte sig med en mand

2. ægtemand

Antonymer

• jin

Beslægtede ord og fraser

• mêrînî

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Mer” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 279
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “مر mir” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 392
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “مِێر” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 247