îd

Kurdisk

Etymologi

Fra arabisk عِيد (ʕīd).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /ʕiːd/

Substantiv

îd (عید) hunkøn

1. fest, helligdag, højtid

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “ãid” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 145
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “عید eĭd” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 285
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “عَیْدْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 175