çek

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med armensk զենք (zenkʻ).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /t͡ʃʰɜk/

Substantiv

çek (چك) hankøn

1. våben

   çek hilgirtin

   at bevæbne sig

   çek danîn

   at afvæbne sig

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Cièk” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 93
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “چك tchek” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 129
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “چَكْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 78