winter

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Engelsk

Substantiv

Etymologi

Fra oldengelsk winter.[1]

Udtale

  • IPA/ˈwɪntəʳ/ Storbritannien

Substantiv

winter

  1. (årstid) vinter


Verbum

winter

  1. overvintre

Kilder

  1. Oxford Dictionaries „winter


Nederlandsk

Substantiv

winter m

  1. (årstid) vinter
  2. vintervejr

Bøjning

Best. Ental
de winter
Ental diminutiv
wintertje
Flertal
winters
Flertal diminutiv
wintertjes

Kilder

  • vanDale woordenboek „winter


Vestfrisisk

Substantiv

winter

  1. vinter