urmager

Dansk

En urmager, kubistisk set

Etymologi

Fra ur +‎ -mager.

Substantiv

urmager fælleskøn

1. En person der handler med samt bygger og vedligeholder ure.
2. En butik af en urmager.

Bøjning

    Bøjning af „urmager“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	urmager	urmageren	urmagere	urmagerne
genitiv	urmagers	urmagerens	urmageres	urmagernes

Beslægtede ord og fraser

• guldsmed

Kilder

• “urmager” i Ordbog over det danske Sprog
• "urmager" i Den Danske Ordbog