tur

Dansk

Substantiv

tur fælleskøn

1. En rejse, en udflugt eller lign.

Bøjning

Ental ubestemt en tur

Ental bestemt turen

Flertal ubestemt ture

Flertal bestemt turene

Eksempler på brug

1. Nu er det hans tur til at slå (med terningen)
2. Det går efter tur